september 14, 2007 at 8:04 am | In Bøger, Danmark, Dsfs, Forfatter, Litteratur, Sverige, barn, böcker, dansk, författare, kultur, oversætter, skola, sprog, språk, svenska, undervisning, öresund, översättare, øresund |
I såvel danske som svenske læseplaner fremgår det, at eleverne skal lære at forstå de andre nordiske sprog i såvel tale som skrift. Jeg husker med gru tilbage på de par timer jeg havde i folkeskolen og på HF i faget svensk. I al sin kedsommelighed gik det ud på at vi fik udleveret en tekst om ”näcken” (et særlig svenskt fenomen-da nøkken som bekendt ikke findes i Danmark…..) Denne supermoderne litterære tekst skulle jeg så, som svensker, læse højt i klassen, hvorefter undervisningen i, at forstå det talte og skrevne svensk var afklaret for både mig og mine medstuderende.Mine danske børn, der nu går i svensk skole, har tilsvarende erfaringer med danskundervisningen. Min ældste søns lærebog i gymnasiet har fx medtaget en rigtig relevant og typisk dansk molbohistorie fra århundredeskiftet, og læreren der skal undervise i faget forstår ikke selv dansk.
Ovenstående personlige erfaringer rejser, altså for mig, spørgsmålet: er det en vigtig del af de unges uddannelse i norden at kunne forstå hinandens sprog ? Og hvis svaret på det er ja, kan vi så bidrage med noget? Skal vi og bør vi overhoved blande os?
Harning
Du som tilsynladende er tosproget, syntes du ikke selv, at det er noget vigtigt og gavgivende, at kunne forstå og muligtvis gøre sig forstået i et nordisk sammenhæng?
Det er min personlige overbevisning at nabosprogsundervisningen bør bibeholdes. Det kræver bare, at den måske organiseres anderledes. Og at den bliver moderniseret tilstrækkeligt.
Jeg er selv i færd med at udvikle nye metoder til nabosprogsundervisning. Den burde måske skilles fra modersmålsundervisningen. Men ganske vidst burde den ikke stoppes helt idet interessen hos eleverne nok ikke bliver fremmet på anden måde end nettop ved at gøre dem opmærksom på de muligheder der ligger i det.
Venlig hilsen,
Jan
Kommentar af Jan — september 25, 2007 #
Hej Jan!
At være tosproget er en fantastisk gave - som jeg jo også har valgt at give videre til mine egne børn.
Og jo, jeg synes egentlig at det burde være en selvfølge at vi i Norden kunne forstå - og måske endda berige hinandens sprog.
Dette kan dog ikke forhindre mig i, at rejse debatten om formålet og kvaliteten af undervisningen i de to lande. Det er således min opfattelse, at et undervisningskrav der enten ikke bliver opfyldt eller kun opfyldes særdeles underlødigt bør tages op til diskussion - spørgsmålet er dels hvilket budskab den nuværende undervisning sender til eleverne - og dels hvad de reelt har ud af den.
Min forhåbning er så, at der bliver sat fokus på problematikken og at denne fokus kan lede til at de unge mennesker reelt lærer hinandens sprog, og helst,at der kan komme nogle forslag på banen til hvordan dette kunne bedst kunne sikres.
Endelig skal siges, at da det jo er min personlige opfattelse og idet jeg ikke har set debatten andet steds - kunne det være at jeg er alene med min opfattelse, og at der faktiskt findes gode argumenter for helt at fjerne nordiske sprog fra undervisnings/læreplaner i grund og gymnasieskolerne..
Kommentar af harning — september 25, 2007 #
Noget blev væk i kommentaren…Skulle have stået:
at skille fagene ad kunne være en løsning
Kommentar af harning — september 26, 2007 #
Vi - danskar och svenskar - kan väl inte avskaffa ambitionen att lära oss, eller åtminstone bekanta oss med, varandras språk redan från skolåldern bara därför att skolan hittills inte förmått göra undervisningen intressant! Tvärtom behövs det påtryckningar för att göra den bättre, nu när vi mer än någonsin på grund av möten via Bron förstår hur olika våra språk är. Jag fick en gång boken “Farlige ord og lumske ligheder i svensk og dansk”, något som lämnat spår för alltid. Som svensk uppvuxen i Malmö och på Köpenhamns jazzklubbar trodde jag länge, liksom kanske dagens pendlare, att det gick bra med “hjemmelaved” dansk. När jag så läste danska på riktigt, på den effektiva språkgnuggningsskolan K.I.S.S. i Nørregade, fick jag höra att de som har sämst förutsättningar för att lära sig danska är svenskar, de tror nämligen det är så lätt. Det är det ju inte, tvärtom på grund av alla farlige ord och lumske ligheder. Så låt oss hellre ta fasta på det än hoppa över språken, vilket väl också vore ovärdigt oss författare! Bort med Jeppe paa Bjerget kanske och Tegnér (?) i detta sammanhang men fram för fullödig förståelse.
Kommentar af Monica Braw — november 1, 2007 #
Om undervisning i nabosprog. Harning har dårlige erfaringer, mine er gode, er særdeles positive fra hele skoleforløbet, mellemskolen, gymnasiet, læreruddannelsen. Selv har jeg skrevet undervisningsvejledninger i nabosprogsundervisning og holdt kurser for især svenske og finlandske lærere i dansk, for danske lærere i norsk og svensk, medvirket i udarbejdelsen af aktuelle og spændende undervisningsmaterialer, så de findes.
DSFS har faktisk ved en tidligere lejlighed blandet sig og opfordret regeringerne i de to lande til aktivt og positivt at støtte nabosprogsundervisningen; efter min mening er det en nødvendig følge af selskabets formål. Med vore antologier har vi også direkte medvirket til at fremskaffe ikke bare fornemt læsestof, men tillige udarbejdet undervisningsvejledninger.
I grunden forstår jeg ikke at kollega Harning ikke når til den modsatte konklusion af sine erfaringer, nemlig at så må lærerne blive bedre til deres fag, og DSFS må forstærke sin indsats over for alle involverede.
Søren Sørensen
Kommentar af Søren Sørensen — november 4, 2007 #
Jeg er helt enig med dig Søren i at der findes gode undervisningsvejledninger og at DSFS tidligere opfodring til regeringerne var et godt initiativ.
Desværre er min erfaring jo så, at ovenstående ikke konsekvent gennemføres i praksis.
Og vist kan man deraf udlede, at lærerne så må blive bedre til deres fag, men dels er nabosprog jo pt ikke selvstændige fag(som Jan også påpeger)hverken på læreruddannelsen eller i folkeskolen/gymnasiet, dels vil jeg måske nok i denne sammenhæng hellere gribe i egen barm - fremfor “bare” at sige: at en anden faggruppe må gøre det bedre.
Så måske vil en kombination af Monicas “påtryckningar”/ endnu et tiltag fra DSFS som organisation og tiltag fra den enkelte forfatter være en idé.
Hvilket naturligvis rejser spørgsmålet om konkretisering, hvad kan jeg som forfatter selv gøre? Hvad bør jeg gøre? - for vi kan jo ikke rigtig tilbyde at tage ud i skolerne og bedrive frivillig/ulønnet undervisning vel? Eller kan vi?
Kommentar af harning — november 4, 2007 #
hey, handler det ikke om at vi skal lære sproget for at kunne kommunikere og gøre os forståelige?
Er problemmet med sprog undervisning ikke at ambitionerne er for store?
Hvorfor skal en sprog undervisning (her svensk) indeholde korrekt gramatik (ja jeg mangler et ‘m’
og hvorfor er det så vigtigt at vide alle detaljer om en kultur, for at kunne klare sig?
Jeg tænker meget i sprog som delt i flere dele, her er to dele: Kommunikations delen - must have, Kultur delen - nice to have
eller (ja eller skulle være med store e) er jeg den eneste der er indrettet så jeg ikke lægger så meget mærke til detaljerne og grammtikken i sproget, men mere interesserer mig i at forstå væsenet og det menneskelige.
Husk på at sprog er en slags muskel vi modulerer med og sætter lydbølger i svingninger, og vi har så vedtaget hvad disse lydbølger så står for og symboliserer. VI vedtager en masse regler omkring hvilke lydstrukturer der kan skrives foran og bagved hvilke. Basalt set stammer ‘evnen’ at tale fra urmenneskets primitive skrig: skruuuiiig betyder ‘Der er fare’ og vvruuuthhh betyder ‘du falder ud af reden’
mvh michael
Kommentar af michael — februar 25, 2008 #
Hej Michael!
Tror vel ikke der er nogen som direkte plæderer for grammatik - omend den er ganske væsentlig for at gøre sig forstået. Fx. Taler vi om mig eller dig, ham eller hende - en person eller en ting, idag, igår, imorgen osv….. Var det dig, eller mig der gjorde/følte noget…osv…
Kommunikation uden en vis forståelse for kulturen synes mig ligeledes vanskelig da der ellers let kan opstå misforståelser.
Kommunikation er jo en samlet helhed, og kan som jeg ser det ikke adskilles i hverken to eller flere dele.
Men, hovedspørgsmålet hér er vel snarere hvordan vi bedre lærer de nye generationer at forstå og derved også kommunikere med sine naboer?
Kommentar af harning — februar 26, 2008 #