Da det er i dag vi kan mindes Roskildefreden, minder jeg lige om mine sider om springvandet i Frederiksborg Slotsgård. Springvandet som svenskerne drog af med, da de kom igen efter at have brudt freden, og som vi i dag kun har i kopi.

venlig hilsen per-olof johansson

‘Min första dikt i Sverige’ – det fortæller Guilem Rodrigues da Silva om. Og Adil Erdem siger farvel til sin tyrkiske skrivemaskine og hilser på sin danske. Hvad vil hans mor og søstre og kærester ikke tænke? Er det forræderi?

 Fredag den 15. februar kl. 18.00,  Chesters bogcafé, Strandgade 26

Arrangeret af Dansk-Svensk Forfatterselskab omkring bogen ‘Min førsta/mit første’ med minder om første lyddigt, børnebog, seriebog, erotiske debatbog mm.

I såvel danske som svenske læseplaner fremgår det, at eleverne skal lære at forstå de andre nordiske sprog i såvel tale som skrift. Jeg husker med gru tilbage på de par timer jeg havde i folkeskolen og på HF i faget svensk. I al sin kedsommelighed gik det ud på at vi fik udleveret en tekst om ”näcken” (et særlig svenskt fenomen-da nøkken som bekendt ikke findes i Danmark…..) Denne supermoderne litterære tekst skulle jeg så, som svensker, læse højt i klassen, hvorefter undervisningen i, at forstå det talte og skrevne svensk var afklaret for både mig og mine medstuderende.Mine danske børn, der nu går i svensk skole, har tilsvarende erfaringer med danskundervisningen. Min ældste søns lærebog i gymnasiet har fx medtaget en rigtig relevant og typisk dansk molbohistorie fra århundredeskiftet, og læreren der skal undervise i faget forstår ikke selv dansk.

Ovenstående personlige erfaringer rejser, altså for mig, spørgsmålet: er det en vigtig del af de unges uddannelse i norden at kunne forstå hinandens sprog ? Og hvis svaret på det er ja, kan vi så bidrage med noget? Skal vi og bør vi overhoved blande os?

Harning