Da det er i dag vi kan mindes Roskildefreden, minder jeg lige om mine sider om springvandet i Frederiksborg Slotsgård. Springvandet som svenskerne drog af med, da de kom igen efter at have brudt freden, og som vi i dag kun har i kopi.

venlig hilsen per-olof johansson

som vil finde sted lørdag den 12 april på Loftet (lilla torg Malmö).

Dagen starter klokken 14.00 med ” Freden i Roskilde – historiske, sprogelige og litterære tilbageblik” med Hanne reintoft der har skrevet bogen “Hjertebånd” om 1600-tallets dansk-svenske krig og et foredrag af professor Harald Gustafsson om “När östdanmark blev sydsverige. Roskildefreden och dess följder i skånelandskapen”

Musik: Cellist Charlotta Weber Sjöholm.

Klokken 16.30 starter selve årsmødet. – og eftermiddagen afsluttes naturligvis med lidt mad og drikke (pris 100 sek.kr)

T ilmede dig gør du et af følgende steder.

Thomas@dansk-svensk.com

Ursula@naturbaum.dk, tlf +45 861442

Eller pr. brev til: Dansk-Svenskt författarsällskap, Lilla Torg 9, 211 34 Malmö

Kom til arrangement i samarbejde mellem oversættelsessektionen i Sveriges författarförbund. – SOL-centrum, sal H239a, Helgonabacken 12 i Lund.

Dagen starter kl. 13.00 hvor Lars-Johan Ekerot ved Språk- och litteraturcentrum taler om “skiljetecken i översättningsperspektiv” Klokken 19.00 læser Pia Tafdrup udvalgte digte og taler over temaet “Poesi er uoversættelig, alligevel forsøger vi..”

Aftenen afsluttes med lidt mad og hygge (150sek.kr)

Anmeldelse til Thomas Grundberg senest den 8 marts på mail thomas@dansk-svensk.com eller pr telefon på +46 (0) 46151614

‘Min första dikt i Sverige’ – det fortæller Guilem Rodrigues da Silva om. Og Adil Erdem siger farvel til sin tyrkiske skrivemaskine og hilser på sin danske. Hvad vil hans mor og søstre og kærester ikke tænke? Er det forræderi?

 Fredag den 15. februar kl. 18.00,  Chesters bogcafé, Strandgade 26

Arrangeret af Dansk-Svensk Forfatterselskab omkring bogen ‘Min førsta/mit første’ med minder om første lyddigt, børnebog, seriebog, erotiske debatbog mm.

Allerførst må jeg ønske selskabet et godt nytår. Dernæst vil jeg gøre alle
kollegerne opmærksomme på at Jørn Lund onsdag den 13. februar kl.- 19.30 i
Bibliotekssalen i Lyngby Hovedgade 28 holder et foredrag under overskriften:
“Er skånsk et litteratursprog?” Det burde interessere alle der har skånsk
som sprog og alle os der har skånsktalende som nære kolleger.
Venlig hilsen
Søren Sørensen

Klummestørrelse må vel være en god ramme, når dansk og svensk skal mødes? Klummer kan være så meget – og selvom betegnelsen virker ny, er det en ældgammel litterær genre, skønt kendt under andre navne, som nu kan havne i en blog. Et mindre stykke causerende tekst om hvad som helst og ingenting. Essay og dog ikke.

Jeg faldt selv i den grøft, da jeg var begyndt at blande mig i den lokale politik for 30-35 år siden. Med hyppige meningsbårne læserbreve anså jeg det for nødvendigt også med et andet lys på min person. Læserbreve kan også anskues som genre og være interessant som sådan – nogle år før havde jeg en plan om en serie, hvor f.eks. den mandlige skribent luftede sit problem ved at have fået menstruation – jeg havde en hel liste med lignende skæve indgange.

Den gren af klummer jeg slog mig på skulle ikke være læserbreve i den forstand. Meningsudtryk skulle ikke være det bærende. Udgangspunktet skulle være oplevelser, indvundet erfaring – og så kan det jo godt ende i en mening.

Da jeg mange år senere skrev til gratis-rubrikken ”Dag til Dag” i Politiken, fik jeg lejlighed til at gennemspille en del af de udtænkte muligheder, hverken journalistik eller læserbreve, gerne erindringer eller møder i hverdagen. Man kan læse dem i min lille bog ”Røde Erik på langfart”.

Det er sjovt at betragte egen produktion i lidt teoretisk lys, selv om det ikke er sådan, den bliver til. Ofte skriver jeg jo bare. Som nu det stykke, jeg skrev på svensk, det er vel en klumme. Jeg havde en naiv forestilling om at se det i en svensk avis. Da jeg blev træt at den prøve, satte jeg det på nettet. Som så ofte på nettet med uvist resultat. Skønt i dette tilfælde kunne jeg måske godt have tænkt mig en enkelt reaktion, når henses til den afsluttende bønfaldende tone! ”Så Sverige hör av er, skicka ett tröstens ord!” Jeg har gjort en fejl og tænker på: Hvilken?

per-olof.dk

Se derfor:

http://www.per-olof.dk/somsvensk.htm#svea

I såvel danske som svenske læseplaner fremgår det, at eleverne skal lære at forstå de andre nordiske sprog i såvel tale som skrift. Jeg husker med gru tilbage på de par timer jeg havde i folkeskolen og på HF i faget svensk. I al sin kedsommelighed gik det ud på at vi fik udleveret en tekst om ”näcken” (et særlig svenskt fenomen-da nøkken som bekendt ikke findes i Danmark…..) Denne supermoderne litterære tekst skulle jeg så, som svensker, læse højt i klassen, hvorefter undervisningen i, at forstå det talte og skrevne svensk var afklaret for både mig og mine medstuderende.Mine danske børn, der nu går i svensk skole, har tilsvarende erfaringer med danskundervisningen. Min ældste søns lærebog i gymnasiet har fx medtaget en rigtig relevant og typisk dansk molbohistorie fra århundredeskiftet, og læreren der skal undervise i faget forstår ikke selv dansk.

Ovenstående personlige erfaringer rejser, altså for mig, spørgsmålet: er det en vigtig del af de unges uddannelse i norden at kunne forstå hinandens sprog ? Og hvis svaret på det er ja, kan vi så bidrage med noget? Skal vi og bør vi overhoved blande os?

Harning